Enterprise Europe Network Norddanmarks EU-Kontor

Du er her: Home Nyheder Bruxelles Kina Nyheder Bruxelles Mulige skattelettelser til innovative firmaer

Mulige skattelettelser til innovative firmaer


Der har i denne uge været stor interesse for en ny rapport, udarbejdet af BusinessEurope. I rapporten beskylder gruppen EU for ikke at være visionær nok i forhold til lempelse af skattereglerne for firmaer der bruger penge på forskning. I sammenligningen med USA og Japan er EU langt bagefter på netop dette område.


BusinessEurope anbefaler i rapporten at følge nationale eksempler fra blandt andet den franske model ”Jeune Enterprise Innovante”, hvor firmaer der bruger over 15 % af deres årlige udgifter på forskning kan få lempelser i virksomhedsskatten. Dette tiltag har siden etableringen i 2004 medført et innovationsboom i Frankrig og BusinessEurope ser de samme muligheder i et europæisk tiltag.

Rapporten indeholder endvidere statistikker der bevidner konklusionen om, at USA og Japan

er bedre end EU til at investere i forskning og innovation. USA og Japan bruger henholdsvis 2,7 % og 3,4 % af deres nationale budget på forskning, men EU stadig er under 2 %. Desuden viser rapporten, at der er endnu større forskelle i ”post-R&D” sektoren – det vil sige fasen hvor innovationen skal gøres til et reelt produkt. Forholdene for forskning skal bedres hvis EU ønsker at konkurrere globalt, konkluderer rapporten.

Kommissionen forventes at komme med en ny ”European Innovation Act” i foråret 2010 og

rapporten fra BusinessEurope forventes at puste liv i diskussionerne om en opprioritering af europæisk forskning. EU Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, udviste under sin sidste periode som Kommissionsformand stor interesse for området, og BusinessEurope håber derfor at rapporten kan være med til at kaste lys over problemstillingen, der kan ved medbestemmende i EU’s fremtid